Koerestroem

Kørestrøm

 

Aarsleff Rail har stor erfaring med kørestrømsarbejder. Vi har udført kørestrømsarbejde på en lang række projekter på både fjern- og S-bane. I øjeblikket arbejder vi bl.a. med at elektrificere en stor del af det danske jernbanenet.

 

Vi har virksomhedsautorisation i henhold til Installationsbekendtgørelsen og godkendelse til at udføre alle former for el-arbejder på Banedanmarks anlæg. Vi er også godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som driftsansvarlig virksomhed. Alle vores montører har godkendte uddannelser og kurser til arbejde på køreledningsanlæg. Vi har desuden avanceret og moderne udstyr til køreledningsarbejde, der bidrager til god kvalitet og økonomi for vores kunder.

 

Vi har erfaring inden for alle aspekter af kørestrømsarbejder:  

  • planlægning og nyanlæg af køreledningsanlæg inklusiv sætning af master og fundamenter
  • udbygning, ombygning, vedligeholdelse og justering af eksisterende anlæg    
  • permanent og midlertidig beskyttelsesjording af anlæg og maskiner
  • håndtering og udførelse af kørestrømsafbrydelser og sporspærringer
  • drifts- og vedligeholdelsesarbejder på banen.

 

Aarsleff Rail har entreprenøraftaler med driftsansvarlig person på følgende kørestrømsanlæg: 

  • Banedanmarks 1650 V Kørestrømsanlæg (S-banen)
  • Banedanmarks 25 KV Kørestrømsanlæg (F-banen)
  • Banedanmarks 1000 V Anlæg (Øvrige anlæg)
  • Banedanmarks 2x25 KV Kørestrømsanlæg (EPA)
  • Sund & Bælts 25 KV Kørestrømsanlæg
  • Aarhus Letbane 750 V Kørestrømsanlæg
UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com