Ombygning af Viborg Station

En kombination af spor- og anlægsarbejde

 

Aarsleff Rail udførte i 2016 spor- og anlægsarbejder i forbindelse med en omfattende ombygning af Viborg Station. Viborg er centralt beliggende på regionalstrækningen Aarhus-Langå-Struer.

 

Nedtagning af perronbro og etablering af spunsvægge

Ombygningen af Viborg Station begyndte i januar 2016 med de første indledende sporarbejder og nedtagning af en perronbro over jernbanesporene. Arbejdet blev udført om natten af hensyn til togdriften.

 

I løbet af foråret og sommeren fortsatte vi arbejdet på sporene og etablerede fundamenter til den nye perronbro. Samtidig udførte vi to spunsvægge langs stationen, heriblandt en stor langs Viborg Regionshospital.  Spunsvæggene fungerer som støtte for de nye spor og giver plads til nyanlagte veje langs stationsarealet. Sporarbejdet omfattede blandt andet sideflytning af spor for at skabe plads til en ny vej til Viborg Regionshospital.

 

Ø-perron og stiforbindelse i tunnelrør

I løbet af sommeren anlagde vi en ny stiforbindelse i et tunnelrør under sporet og etablerede desuden en 200 meter ny ø-perron mellem spor 1 og 2. Stiforbindelsen forbinder Viborg bymidte med et nyudviklet byområde ”Banebyen” og regionshospitalet. Afslutningsvis installerede vi den nye perronbro. Entreprisen omfattede desuden ombygning af sikringsanlæg og stærkstrøm samt kloakering med Ø1200 kloakrør. 

 

 

FAKTA

  • Ombygning af 1.400 m spor samt flytning af 1 sporskifte
  • 2 passagertunneller i elementer
  • Ny stålgangbro med in-situstøbt fundamenter
  • 30.000 m3 jord, herunder håndtering af cyanidforurenet jord
  • 1500 m2 spuns
  • 100 stk jordankre
  • 200 m ny Ø-perron og aptering
  • Ombygning af sikringsanlæg

 

Bygherre

Viborg Kommune

 

Entreprenør

Aarsleff Rail A/S

 

Underentreprenør

Per Aarsleff A/S

Østergaard A/S

Ålsrode Smede & Maskin

IBF

Kingo 

 

Aftaleform

Hovedentreprise

 

Rådgiver

Rambøll

 

Anlægsperiode

Januar-september 2016

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com